Guide: Sådan bruger du stofbind
Opslået af Louise Seerup den
Stofbind er langt rare at bruge et engangsbind. Her finder du en guide til at bruge stofbind
Når du modtager dit stofbind, bør du vaske det. Selvom alle tekstiler er vasket på forhånd, kan der være brugt midlertidig lim som forsvinder ved første vask.
Læg stofbindet med den smukke side opad/mod huden og fleecen mod trussen. Luk bindet med vingerne på bagsiden af trussen med trykknappen. Bindet bliver på sin plads, grundet den ru bagside. Men du kan altid trække det lidt frem eller tilbage, hvis det er placeret forkert til at starte med.
Når du ønsker at skifte, åbner du trykknappen og tager stofbindet ud af trussen. Bindet kan lukkes sammen, så den våde side vender indad. Det gøres ved at du klapper den forreste og bagerste del af bindet henover midten og lukker med vingerne henover med trykknappen.
Sådan indsætter du et stofbind i dine trusser
Opbevar stofbindet i en vandtæt pose eller wetbag til formålet. På farten kan det være rart at have en lille wetbag med, samt en større derhjemme, hvor alle brugte stofbind kan opbevares indtil de skal vaskes.
Hvis du vil vide hvordan de vaskes, så kig under bloggen "vaskeanvisning"
FAQ om stofbind
Når du starter med at bruge stofbind kan der være mange spørgsmål. Dem vil jeg forsøge at svare på herunder.
Hvor mange stofbind skal jeg bruge?
På dags basis kan du regne med at have behov for 1 natbind, 2-4 dagsbind, og først + sidst i perioden 2-3 trusseindlæg. Med udgangspunkt i mig selv, bruger jeg i gennemsnit 3-4 natbind, 9-10 dagsbind og 3-4 trusseindlæg under en hel cyklus.
Hvor ofte skal jeg skifte mit stofbind?
Da stofbind kan indeholde mere blod end engangsbind, skal du generelt ikke skifte så ofte. Mellem hver 4 - 6 time, alt afhængig af hvor du er i din cyklus.
Hvad er det lavet af?
Stofbindet er opbygget af stof, som har forskellige funktioner. Kernen består af bomuld og et specialfremstillet absorberende materiale, kaldet zorb. Det kan suge 10 gange sin egen vægt på under 2 sekunder. Det er fremstillet bæredygtigt og miljøvenligt. Bagsiden består af stof med en membran, som gør den uigennemtrængelig og vandtæt. Softshellen har disse egenskaber og er samtidig åndbar. Toppen er af OEKO-TEX eller økologiske og Gots certificeret stof, for at huden ikke kommer i forbindelse med nogen former for hidsig kemi.